Lændesmerter/ondt i ryggen: Hvad kan du gøre?
Hvad er lændesmerter
Lændesmerter er smerter i den nedre del af ryggen, som ofte er beskrevet som ubehag eller stivhed omkring området mellem de nederste ribben og hoftekammen. Lænden består af muskler, led, nerver og ryghvirvler, der arbejder sammen for at give stabilitet og fleksibilitet. Når vi taler om lændesmerter, refererer vi i de fleste tilfælde til, hvad der kaldes non-specifikke lændesmerter. Dette betyder, at man ikke med sikkerhed kan fastslå en præcis årsag til smerten. Det er kun i omkring 5-10% af tilfældene, at der findes en specifik, strukturel årsag, såsom en diskusprolaps, knoglebrud eller infektion.
Symptomer på lændesmerter
Symptomerne på lændesmerter kan variere fra en mild, konstant ømhed til en skarp eller brændende smerte i den nedre del af ryggen. Nogle oplever smerter, der stråler ud til balderne eller benene, kendt som udstrålende smerter eller ischias, hvilket kan indikere tryk på nerverne. Smerten kan forværres ved bestemte bevægelser, såsom at bøje sig, dreje ryggen eller løfte tunge genstande. Stivhed, nedsat bevægelighed og muskelspændinger omkring lænden er også almindelige symptomer, som ofte begrænser daglige aktiviteter.
Hvem får lændesmerter?
Lændesmerter er en af de mest udbredte smerteformer i Danmark og påvirker mennesker på tværs af aldersgrupper og køn. Undersøgelser viser, at op mod 80% af alle danskere vil opleve lændesmerter på et eller andet tidspunkt i deres liv. Selv om lændesmerter kan ramme alle, ser vi en øget forekomst blandt voksne i aldersgruppen 30-60 år, hvilket ofte skyldes en kombination af fysisk belastning og aldersrelaterede ændringer i rygsøjlens struktur.
Arbejdsmæssige faktorer, såsom tungt fysisk arbejde og stillesiddende arbejde, kan også øge risikoen, og dermed er det især folk i bestemte erhverv og personer med inaktive livsstile, der er i risikogruppen.
Hvor mange får lændesmerter?
Hvert år oplever ca. 15-20% af danskerne lændesmerter, hvilket gør det til en af de mest almindelige smerteproblematikker i befolkningen. For de fleste varer smerten kortvarigt og aftager inden for få uger, men hos omkring 10% kan smerterne udvikle sig til en kronisk tilstand, som varer over tre måneder og kan påvirke livskvaliteten betydeligt.
Forskellige typer af lændesmerter
Lændesmerter kan opdeles i forskellige typer, som varierer både i årsag og varighed. Generelt skelnes der mellem følgende kategorier:
Akutte lændesmerter
Dette er smerter, der varer under seks uger og ofte opstår pludseligt. Akutte lændesmerter udgør størstedelen af tilfældene, med op mod 80-90% af alle lændesmerter, og aftager typisk af sig selv eller med let behandling.
Subakutte lændesmerter
Disse smerter varer mellem seks uger og tre måneder. Omkring 5-10% af dem med akutte smerter vil opleve, at deres smerter udvikler sig til subakutte smerter.
Kroniske lændesmerter
Når smerterne varer over tre måneder, kategoriseres de som kroniske. Omkring 10% af danskere med lændesmerter ender med kroniske smerter, som ofte kræver mere målrettet behandling og kan have stor indflydelse på livskvaliteten.
Diskusprolaps
En diskusprolaps opstår, når en diskus i rygsøjlen trykker på nerverne, hvilket kan give smerter, der stråler ud i benene og forårsager følelsesløshed.
Spinal stenose
Spinal stenose er en forsnævring af rygmarvskanalen, som trykker på nerverne og typisk medfører smerter og stivhed i lænden, især hos ældre.
Facetledssyndrom
Facetledssyndrom opstår ved betændelse eller slid i facetleddene og kan give lokal lændesmerte og stivhed, især ved bestemte bevægelser.
Frakturer
Frakturer i ryghvirvlerne kan skyldes traumer eller osteoporose og fører ofte til pludselige, intense smerter i lænden, der kræver behandling.
Inflammatoriske sygdomme
Sygdomme som ankyloserende spondylitis giver kroniske lændesmerter og stivhed, der ofte lindres ved bevægelse.
Infektioner og tumorer
Infektioner og tumorer i rygsøjlen er sjældne, men alvorlige årsager til lændesmerter og ledsages typisk af feber og vægttab.
Hvornår er lændesmerter farlige?
Lændesmerter kan være farlige, hvis de ledsages af såkaldte "røde flag" – symptomer som
feber, uforklarligt vægttab, lammelse, eller tab af blære- og tarmkontrol. Disse tegn kan indikere alvorlige tilstande som infektion, tumor eller nerveskader. Det er dog vigtigt at vurdere konteksten, da røde flag ikke nødvendigvis betyder, at noget alvorligt er galt. Ved tvivl bør man opsøge en sundhedsprofessionel for at få en korrekt vurdering og eventuelt behandling.
Skal dine lændesmerter scannes?
I de fleste tilfælde er scanninger som MR- eller røntgenbilleder unødvendige ved lændesmerter. Da langt størstedelen af lændesmerter er non-specifikke og aftager over tid, bidrager scanning sjældent med brugbar information og kan endda føre til unødvendig bekymring. Mange fund, som små diskusprolapser eller slidforandringer, er almindelige og ofte uden relation til smerterne. Scanning anbefales kun, hvis der er vedvarende smerter, der ikke reagerer på behandling, eller hvis der er røde flag, som kan indikere alvorlige tilstande.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen for lændesmerter baseres primært på en grundig samtale og fysisk undersøgelse, hvor sundhedsprofessionelle vurderer symptomer og eventuelle røde flag. Da de fleste lændesmerter er non-specifikke, handler diagnosen ofte om at udelukke alvorlige tilstande som diskusprolaps, frakturer eller infektioner. Ved fravær af røde flag og alvorlige symptomer stilles diagnosen ofte som non-specifikke lændesmerter, og behandlingen rettes mod smertelindring og bevægelse frem for omfattende tests.
Undersøgelse af lændesmerter
En typisk undersøgelse for lændesmerter starter med en samtale om symptomer, tidligere skader, og aktiviteter, som kan have udløst smerten. Herefter foretager sundhedsprofessionelle en fysisk undersøgelse, hvor de vurderer bevægelighed, muskelstyrke, og nervefunktion. Ofte testes også reflekser og følesans for at udelukke alvorlige nerveproblemer. I de fleste tilfælde afsluttes undersøgelsen uden behov for scanning, da informationen fra samtale og fysiske tests er tilstrækkelig til at fastslå en behandlingsplan.
Hvorfor får du lændesmerter?
Årsagerne til lændesmerter er ofte komplekse og kan skyldes en kombination af livsstilsfaktorer og genetik. Her spiller de såkaldte KRAMS-faktorer – kost, rygning, alkohol, motion og stress – en stor rolle i risikoen for at udvikle lændesmerter.
Kost
En usund kost kan føre til overvægt, som belaster lænden og øger risikoen for smerter. En varieret kost med fokus på næringsstoffer kan derimod støtte rygsøjlens sundhed.
Rygning
Rygning hæmmer blodcirkulationen til rygsøjlen og kan medføre hurtigere slid på rygsøjlens strukturer, hvilket kan bidrage til lændesmerter.
Alkohol
Overdrevent alkoholforbrug kan svække kroppens væv og muskler, hvilket på sigt kan øge risikoen for rygsmerter, herunder i lænden.
Motion
Mangel på motion og langvarig inaktivitet kan svække musklerne, der støtter ryggen, hvilket kan øge risikoen for lændesmerter. Regelmæssig bevægelse styrker og stabiliserer lænden.
Stress
Højt stressniveau kan føre til spændinger i musklerne omkring lænden og påvirke smertesystemet, så smerterne føles mere intense.
Genetik
Genetisk disposition spiller også en rolle, da nogle personer arver strukturelle forhold i rygsøjlen, som kan gøre dem mere sårbare over for lændesmerter.
Behandlinger mod lændesmerter
Behandling af lændesmerter kan variere afhængigt af årsagen og smerternes varighed. De fleste behandlinger fokuserer på at lindre smerter og styrke lænden, og de fleste personer oplever bedring med en kombination af nedenstående metoder.
Bevægelse
Regelmæssig og tilpasset bevægelse er en af de mest effektive måder at mindske lændesmerter på. Gåture, strækøvelser og lette styrkeøvelser styrker lændemusklerne og øger fleksibiliteten, hvilket kan reducere smerten over tid.
Fysioterapeut
En fysioterapeut kan hjælpe med at udvikle et individuelt tilpasset øvelsesprogram og arbejde med kropsholdning, stabilitet og styrke. Fysioterapeuter kan også anvende behandlingsteknikker som massage og mobilisering til at lindre smerter.
Kiropraktor
En kiropraktor kan gennem justeringer og manipulation af rygsøjlen forsøge at forbedre bevægeligheden i lænden. Dette kan være en kortvarig løsning og virker bedst i kombination med øvelser og bevægelse.
Medicin
Smertestillende medicin, som fx paracetamol eller NSAID-præparater, kan midlertidigt lindre smerter, men bør bruges med forsigtighed og kun kortvarigt. I sværere tilfælde kan lægen anbefale stærkere smertestillende midler.
Akupunktur
Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode, der kan lindre smerter hos nogle ved at stimulere kroppens eget smertesystem. Effekten varierer fra person til person, men bruges ofte som et supplement til andre behandlinger.
Varme og kulde
Varme- eller kuldebehandlinger kan hjælpe med at reducere spændinger og smerter i lænden. Varme kan løsne stive muskler, mens kulde kan mindske betændelse og hævelse i det akutte stadie af smerterne.
Operation
Operation er sjældent nødvendigt, men kan være relevant i tilfælde af alvorlige strukturelle problemer som diskusprolaps eller spinal stenose, hvor konservative behandlinger ikke har haft effekt. En operation bør vurderes nøje og kun efter grundige overvejelser.
Hvordan forebygger du lændesmerter?
Forebyggelse af lændesmerter handler i høj grad om at bevæge sig regelmæssigt, styrke kroppen og undgå langvarig inaktivitet. Nye studier peger på, at daglige gåture kan være en effektiv metode til at mindske risikoen for både nye og tilbagevendende episoder med lændesmerter.
Daglige gåture
En nylig undersøgelse viste, at daglige gåture, hvor man arbejder sig op til 30 minutter fem gange om ugen, næsten halverede risikoen for tilbagevendende lændesmerter og øgede tiden mellem episoderne. Gåture øger blodcirkulationen og frigiver endorfiner, som kan mindske oplevelsen af smerte.
Styrketræning
Styrketræning kan bidrage til at reducere risikoen for lændesmerter ved at gøre kroppen mere robust og tolerant over for belastning. Der er ikke én type træning, som nødvendigvis er bedre end andre, men styrketræning, der involverer hele kroppen, har vist sig effektiv til at forbedre funktion og mindske smerter. Regelmæssig styrketræning kan desuden forbedre kroppens evne til at håndtere daglige bevægelser og reducere risikoen for belastningssmerter.
Undgå langvarig inaktivitet
Inaktivitet og langvarig siddestilling kan øge risikoen for lændesmerter. Selvom hvile kan være nødvendigt i akutte tilfælde, er det vigtigt at undgå inaktivitet og i stedet fokusere på let bevægelse og aktivitet i hverdagen.
Er lændesmerter naturligt?
Lændesmerter er en almindelig oplevelse for de fleste mennesker og en del af kroppens normale respons på belastning, alder og livsstil. I løbet af livet vil omkring 80% opleve lændesmerter på et tidspunkt, hvilket understøtter, at smerterne kan være en naturlig del af kroppens tilpasning til ændringer i aktivitet, arbejdsstillinger eller fysisk belastning. Smerten kan ses som kroppens måde at signalere, at noget er uvant eller overbelastet, men det betyder sjældent, at der er alvorlige skader.
Selvom smerterne kan være ubehagelige, aftager de ofte af sig selv med tiden eller kan lindres ved bevægelse og en tilpasset livsstil. Det er vigtigt at forstå, at smerter ikke nødvendigvis betyder, at noget er alvorligt galt, men snarere er et signal, der i mange tilfælde blot kræver små justeringer og opmærksomhed på kroppen.
Er vores medicinske samfund skyld i lændesmerter?
En australsk undersøgelse viste, at vestlige medicinske tilgange – som scanninger og diagnoser – faktisk kunne forværre lændesmerter i Aboriginal-befolkningen. Inden vestlige metoder blev introduceret, opfattede mange Aboriginals lændesmerter som en naturlig del af livet uden større betydning for deres funktion. Efter indførsel af scanninger og diagnoser begyndte flere at betragte smerterne som farlige og invaliderende, hvilket medførte større sygdomsbyrde og begrænsninger i dagligdagen
Denne tendens kan også ses i vores eget samfund i Danmark, hvor tilgangen til lændesmerter ofte er præget af et ønske om at identificere konkrete årsager gennem scanninger og detaljerede diagnoser. Når patienter bliver informeret om små fund i rygsøjlen, som ofte ikke er smerterelaterede, kan det øge frygten for skade og skabe en følelse af sårbarhed. Dette kan føre til, at smerterne opleves som værre eller mere alvorlige, og det kan i nogle tilfælde resultere i unødig inaktivitet eller afhængighed af behandlinger.
I stedet tyder forskning på, at en tilgang med fokus på forståelse, bevægelse og gradvis opbygning af funktion kan være mere effektiv og mindske sygdomsbyrden. Det understreger, at måden, vi behandler og taler om lændesmerter på, kan have stor indflydelse på, hvordan vi oplever og håndterer dem.
Referenceliste
Macquarie University. "Walking brings huge benefits for low back pain." ScienceDaily. https://www.sciencedaily.com/releases/2024/06/240620152321.htm
The Lighthouse. "Walking to combat back pain: world-first study shows dramatic improvement." https://lighthouse.mq.edu.au/article/2024/walking-to-combat-back-pain
International Association for the Study of Pain (IASP). "The far reach of disabling health care." https://www.iasp-pain.org
World Health Organization (WHO). "Low back pain."https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/low-back-pain
Physiopedia. "Non Specific Low Back Pain."https://www.physio-pedia.com/Non_Specific_Low_Back_Pain?utm_source=physiopedia&utm_medium=search&utm_campaign=ongoing_internal
American Academy of Family Physicians (AAFP). "Nonspecific Low Back Pain and Return to Work."https://www.aafp.org/pubs/afp/issues/2019/1201/p697.html
CFAH. "Chronic Back Pain Statistics in the US (2024)."https://cfah.org/back-pain-statistics/
The Global Burden of Low Back Pain - International Association for the Study of Pain (IASP). https://www.iasp-pain.org
Orthopaper. "Prevalence of low back pain in college students: A cross sectional study." https://www.orthopaper.com
National Institute of Health. "The Global Burden of Low Back Pain." https://www.nih.gov